fbpx Skip to main content

Til børnene

DAC satser også på børnene. Gennem hele sommeren, faktisk til ind i oktober, har de  udstillingen Kids’ City. En sanselig udstilling, hvor hele familien kan gå på opdagelse i et univers med omvendte huse, kæmpe stole og cykelslanger. Oplev, hvordan god arkitektur kan gøre livet i byen både sundere og sjovere for alle.  Det er også Sjov By, hvor man blandt andet kan klatre rundt i en mini-udgave af KU.BE (Kultur og Bevægelseshus på Frederiksberg) eller vender verden på hovedet i et omvendt hus. Og så kan man bygge verdens fedeste by i Minecraft.

Til de voksne

DAC hylder arkitektur og design .I international kontekst fremhæves Danmark ofte som et forbillede, når det handler om at skabe optimale levevilkår for befolkningen; vilkår som bidrager med en høj grad af livskvalitet. Med særudstillingen Hello Denmark fejrer DAC hverdagslivet og alle de ting, vi danskere ofte tager for givet: Vores veldesignede omgivelser, cykellivet og badevandet midt i byen.

Hello Denmark udfolder vores fælles fortælling om Danmark som design- og arkitekturnation i verdensklasse. En fortælling, der vidner om en designtradition og et stærkt værdisæt, der gennemsyrer hele samfundet, og former det liv, vi lever – hver dag – fra den mindste teske til den største byplanlægning.

BOOK BILLET