Hej Helsingør og alle vores dejlige gæster!
Vi er Hans fra Sundbusserne og Gry fra Værftets Madmarked – to lokale ildsjæle, der elsker vores by, vores havn og ikke mindst vores fælles passion for at skabe gode oplevelser. Og hvad er bedre end at kombinere en smuk sejltur med lækker mad?
Hos Sundbusserne sejler vi jer trygt og hyggeligt over Sundet – uanset om det er til en lille tur med vennerne, en afslappende stund med udsigt til Kronborg eller en smuttur til Helsingborg. Vi er den eneste færge, der sejler fra centrum til centrum – fra hjertet af Helsingør til hjertet af Helsingborg. Her er ingen stress, kun maritim charme og personlig betjening fra et lokalt forankret rederi, hvor vi kender vores passagerer og sætter en ære i at give den bedste oplevelse på vandet.
Og efter en frisk tur på bølgerne er der jo ikke noget bedre end at gå i land og lade sig forkæle med en smagseksplosion på Værftets Madmarked!
På Værftets Madmarked summer det af liv. Her er vi byens samlingspunkt i de ikoniske haller, hvor der engang blev bygget skibe. Nu bygger vi i stedet fællesskab, madglæde og gode minder. Duftene fra verdenshjørnerne mødes i en skøn blanding, og her er plads til både store grin og små hyggestunder. Med respekt for hallernes historie skaber vi en uformel og stemningsfyldt oplevelse i maritime omgivelser – en oplevelse, der er den perfekte forlængelse af en tur med Sundbusserne.
Vi synes selv, vi er et match made in Helsingør: Færger, fest og fantastisk mad! Så næste gang du hopper ombord hos Hans, så husk at slå et smut forbi Gry og få smagsløgene forkælet – og omvendt!Vi glæder os til at se jer – til vands og til bords!
De bedste hilsner,
Hans & Gry

