fbpx Skip to main content

SUNDBUSSERNE A/S søger navigatører til såvel fastansættelse som til ansættelse for højsæsonen 2024 

 

Hvis du trives på en mindre arbejdsplads, hvor alle kender alle, og kender du betydningen af at arbejde tæt i teams, er denne stilling måske noget for dig: 

Vi søger lige nu 2 navigatører  

Sundbusserne A/S er et færgerederi, der sejler passagerer på kryds og tværs af Øresund. Vi er ca. 15 fuldtidsansatte.  I sommerperioden vokser antallet af ansatte betragteligt. Sundbusserne har hjemsted i Helsingør. 

Vi har en flad organisation, så der er ikke langt fra idé til handling. Vi er ambitiøse i vores tilgang til opgaver og har en respektfuld åben og uformel tone og hvor man i tæt samarbejde assisterer hinanden med de daglige praktiske opgaver.   

Vi leder efter: 

Navigatørerne, der som minimum har Sønæringsbevis som kystskipper (STCW II/3) 

Det er en fordel hvis du har følgende:’ 

  • § 5, 6 & 7 kursus 
  • Erfaring i sejlads med passager 
  • Erfaring med maskineri 

Også gerne følgende certifikater: Brandleder, ROC (VHF), Sygdomsbehandler, Søsikkerhed, Motorpasserbevis, Sundhedsbevis, SSO & Vagtholdsbevis. 

Til navigatørernes daglige opgaver er brovagt, passagerhåndtering, vedligehold af sikkerhedsudstyr, ansvarlig for skibets PMS, diverse administrative opgaver, assistance med proviantering samt diverse forfaldende arbejde. 

Navigatørerne refererer formelt til rederiets chefkaptajn. 

I vores drift ligger flere hovedkomponenter. Udover sejlads og navigation ligger også en teknisk, sikkerheds- og kommerciel drift. Det er vigtigt at ansøgeren har forståelse for alle komponenterne. 

Vi tilbyder:  

En arbejdsplads, hvor man både kan få og tage ansvar for opgaver og hvor døren til chefen er åben. En arbejdsplads med udviklingsmuligheder. 

Navigatører arbejder i 1:1 tørn.  

Aflønning for driftsbesætning foregår primært på DIS. 

Løn efter aftale. 

Yderligere oplysninger: 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe chefkaptajn Nils Villadsen på tlf: 2165 6762 

Hvis du er interesseret i jobbet, bedes du sende din ansøgning samt CV til Sundbusserne A/S på mail: nv@sundbusserne.dk 

Emne: navigatører 

Om os: Sundbusserne er et lille færgerederi, der forbinder Øresund på kryds og tværs. Rederiet råder over 3 skibe som sejler henholdsvis: København–Hven–Helsingør, Helsingør–Helsingborg. Helsingør – København. Nogle af færgerne kan også chartres til arrangementer. Se mere: www.sundbusserne.dk, www.visithven.dk